Hvem kan bruge en masseovn?
Der er nogle vigtige overvejelser, du skal gøre samt nogle forudsætninger, der skal være på plads, inden du vælger en masseovn som varmekilde.
- Hvilke huse får gavn af en masseovn?
- Moderne huse
- Ældre huse
- Sommerhuse
- Lejligheder
- Hvor meget kan en masseovn opvarme?
- Hvilken type brænde og hvor meget?
- Hvor mange kvadratmeter vil du opvarme?
- Hvor godt er huset isoleret?
- Hvor stor er familien, og hvad er dens varmekrav og forbrug af varmt vand?
- Hvordan er husets design?
- Hvilken supplerende varmekilde vil du bruge?
- Beliggenheden
- Forudsætninger
Se evt. ”Valg af varmekilde”
Hvilke huse får gavn af en masseovn?
En masseovn kan med fordel bruges i langt de fleste huse, nybyggede såvel som ældre.
Vi giver meget gerne kvalificeret og specifik rådgivning om mulighederne i dit hus evt. i forbindelse med et konsulentbesøg.
Læs mere under ”Rådgivning”.
Moderne huse
Faktisk er denne varmekilde, som er blevet brugt igennem flere hundrede år, særdeles velegnet til moderne, højisolerede huse, hvor energibehovet er meget beskedent. Det skyldes, at masseovnens varmeydelse er meget konstant, og let kan reguleres ved den mængde brænde man fyrer af.
Dansk Byggeforskningsinstitut udgav i 2013 en rapport om en sammenligning af brændeovne og masseovne i forskellige typer (gamle såvel som de nyeste) af almindelige private huse baseret på praktiske tests. Deres konklusion af sammenligningen var klar:
Brændeovne egner sig kun til opvarmning af store lokaler og meget dårligt isolerede huse. De afgiver for megen varme for uregelmæssigt til at give en acceptabel varmekomfort i en almindelig bolig.
Konklusionen vedr. masseovne var også klar: De er meget velegnede til alle typer huse, også nybyggede, som har et lavt energiforbrug. Den jævne og behagelige opvarmning gav langt den højeste varmekomfort.
Vi opfører og sælger i stigende grad masseovne til nybyggeri, hvor den udgør hovedvarmekilden i huse på 150 – 270 m2.
Ofte suppleres masseovnen så med solfangeranlæg i ”Det optimale varmesystem”.
Ældre huse
De fleste masseovne bygges i ældre huse som erstatning for- eller i kombination med eksisterende varmekilder. I næsten alle tilfælde vil masseovnen kunne udgøre den primære varmekilde og levere en betydeligt billigere og langt behageligere og mere miljørigtig varme.
Oftest vil man kunne anvende eksisterende skorsten og fundament, og masseovnen vil være enkel at indbygge.
Det vil i de fleste tilfælde også være muligt at kombinere masseovnen med et eksisterende varmesystem (radiator- eller gulvvarmebaseret) på en intelligent måde.
Læs mere under ”kombinationsmuligheder”.
Sommerhuse
Du har mest udbytte af en masseovn i et hus, som bebos om vinteren.
Strålevarmen fra fyringen giver naturligvis en umiddelbar forøgelse af temperaturen i rummet, men fra du starter fyringen fra kold ovn, går der ca. et halvt døgn, før varmen rigtigt når ud til overfladen af masseovnen.
Den er derfor mindre egnet som varmekilde i et sommerhus, hvor man ofte kun kommer få dage i vinterperioden. Hvis du kan acceptere, at der går et halvt til et helt døgn, før varmen for alvor kommer, er masseovnen naturligvis en fortrinlig varmekilde også i et sommerhus.
Det er selvfølgelig også muligt at bruge en anden varmekilde (f.eks. el-radiator) i det første døgn indtil, masseovnen begynder rigtigt at afgive varme. Hvis man er der længere end en weekend fungerer den lige så godt som i et helårshus.
Masseovnen kan selvfølgelig også bruges til ”hyggefyring” når som helst.
Lejligheder
I princippet kan du bygge en masseovn i en etageejendom, men det kræver som regel lidt kreativitet at udføre en tilstrækkelig fundering, og forudsætter eksistensen af en passende skorsten.
Se evt. yderligere information under ”Valg af varmekilde”.
Hvor meget kan en masseovn opvarme?
Det er ikke så enkelt at svare på, hvor meget en masseovn kan opvarme. I princip kan den levere både beskedne mængder og ganske megen varme. Varmeafgivelsen er jo ligefrem proportional med energimængden i det brænde, der affyres i løbet af døgnet. Husets indretning, isoleringsgrad, beboernes krav til varme og forbrug af varmt vand, er andre faktorer, som spiller ind.
Hvis du fyrer én gang i døgnet med kun få kg. brænde, (som du typisk gør ved begyndelsen af- og hen imod afslutningen af fyringssæsonen), afgiver masseovnen en begrænset varmemængde der svarer hertil.
Hvis du har et stort hus, et mindre godt isoleret hus, eller det er rigtigt koldt, øger man varmeafgivelsen ved at afbrænde en større brændemængde evt. fordelt på to fyringer.
Som “tommelfingerregel” kan man regne med, at en masseovn kan opvarme et lidt ældre hus på ca. 140 m2 og et moderne hus på over 200 m2. Det vil ofte være et spørgsmål om udformningen af varmesystemet, som er afgørende for, hvor meget man kan opvarme. Hvis man udnytter masseovnen optimalt ved at lade den levere varme til en akkumuleringsbeholder, og derfra dirigerer den ud til resten af huset, kan man nå meget langt med udnyttelsen af masseovnens muligheder (se “Kombinationsmuligheder”). Ved at tilføje solvarme til systemet, kan man nå endnu længere i retning af et varmesystem baseret på 100% vedvarende energi, Vi har praktisk erfaring for, at velisolerede huse på 270 m2 kan opvarmes med denne kombination Se “Det optimale varmesystem“.
Spændvidden i, hvor meget varme en masseovn kan levere, er således ganske stor.
Hvilken type brænde og hvor meget?
Masseovnen er absolut ikke kræsen. Du kan fint bruge brænde af alle træsorter samt affaldsbrænde (paller mv.). Bemærk, at egetræ kan frigøre en del syre ved afbrænding, og risikerer at angribe støbematerialet ved længere tids brug.
Du må naturligvis ikke afbrænde trykimprægneret eller malet træ, da der frigøres mange giftige stoffer derved. Affald, som mælkekartoner ol. er også bandlyst af samme grund.
Briketter af savsmuld eller lignende er OK, men ikke ideelle, og for øvrigt også temmelig dyre sammenlignet med brænde.
Alle typer brænde har nogenlunde den samme brændværdi pr. kg. Hvis du fylder brændkammeret op med f.eks. bøgebrænde, får du næsten dobbelt så megen varme, som hvis man bruger samme rummængde gran (se oversigt nedenfor).
Når du køber brænde afspejles brændværdien som regel i brændeprisen. Det er dog generelt lidt billigere at fyre med gran og fyr, men det kræver også mere arbejde, hvis du selv skal fælde og kløve det. Det fylder selvfølgelig også mere end det tunge brænde i forhold til brændværdien.
I flere skovdistrikter kan du selv sanke brændet for en symbolsk pris.
Typisk får du afstukket et område, hvor du kan fjerne træ, som det ikke kan betale sig for skovejeren (typisk Skov- og Naturstyrelsen) selv at håndtere.
Det kan være alt fra hele træer til store grene. Har du tiden og lysten, er der masser af frisk luft, motion og penge at hente med denne metode. I skoven kan man som regel også købe træ i stakke, som er afskåret i typisk 3 m længde og anbragt ved kørevej. Det er selvfølgelig lidt dyrere, men noget nemmere og hurtigere.
Der er nogle grundlæggende faktorer, som afgør hvor meget brænde du behøver at fyre med:
Hvor mange kvadratmeter vil du opvarme?
En masseovn kan udgøre hovedvarmekilden i ganske store huse, hvis den indgår i et veldesignet varmesystem (læs om ”Det optimale varmesystem”).
Vi har selv installeret varmesystem i et nyere hus på 270 m2 som opvarmes på denne måde. Det er helt realistisk at regne med, at huse i denne størrelsesorden, som bygges efter det nyeste bygningsreglement, kan opvarmes med dette system.
For ældre huse, med middelmådig isolering, kan du regne med, at masseovnen alene kan opvarme ca. 150 m2.
Hvor godt er huset isoleret?
Det er indlysende, at jo bedre huset er isoleret, jo mindre energi skal der til at opvarme det.
Det er som regel sund fornuft at isolere huset godt, men man skal overveje, hvor meget det kan betale sig, set i forhold til varmeudgiften, som jo med brug af masseovn bliver relativt lav. Investering i en meget bekostelig efterisolering af et ældre hus kan have en meget lang tilbagebetalingstid.
Hvor stor er familien, og hvad er dens varmekrav og forbrug af varmt vand?
Der er meget stor forskel på menneskers krav til rumtemperaturen. Man kan vænne sig til både ret lave og ret høje temperaturer.
Små børn og ældre mennesker vil ofte behøve en højere temperatur end gennemsnittet af befolkningen.
20 – 22 grader er for de fleste en behagelig rumtemperatur, men faktisk opleves den samme rumtemperatur fra masseovnsvarme som højere end fra f.eks. en brændeovn eller et radiatorsystem.
Det skyldes, at temperaturen i et masseovnsopvarmet rum er meget mere jævnt fordelt, og der optræder ikke gulvkulde. I praksis betyder det, at du som regel kan nøjes med en lavere temperatur end med andre varmekilder.
Forbruget af varmt vand er en tungtvejende faktor i varmeregnskabet. Det kræver ca. 800 gange så megen energi at opvarme en kubikmeter vand som at opvarme en kubikmeter luft.
En husholdning med børn vil utvivlsomt have et betydeligt forbrug, især hvis der er teenagebørn i familien. Masseovnen kan som regel uden problemer forsyne en typisk kernefamilie (far, mor + 2-3 børn) med varmt vand til en meget lav pris, når den indgår i et varmtvandssystem
Læs mere under ”Kombinationsmuligheder”.
Hvordan er husets design?
Jo større rumområde en masseovn kan ”se” og jo mere centralt, den er placeret i huset, des mere udbytte har du af den. Et moderne husdesign, med stort køkken/alrumsområde er derfor ideelt.
Der vil ske en vis fordeling af varmen fra rummet, hvor masseovnen står, da varmen (qua de fysiske love) vil søge at udligne temperaturforskelle. De øvrige af husets rum vil i større eller mindre grad også få nytte af varmen fra masseovnen. Husets beboere virker også lidt som ”ventilatorer” og varmefordelere, når de bevæger sig rundt i huset. Hvis der ikke er isoleret i etageadskillelsen, vil varme også til en vis grad søge opad til 1.sal.
Hvis du benytter muret skorsten (uden Isokern- indsats), vil den blive varmet op under fyringen, og derefter afgive varmen til de rum den går igennem. Den virker derved som en forlængelse af masseovnen, og kan give et betragteligt tilskud til opvarmningen.
Varmen fra masseovnen kan imidlertid fordeles til andre rum ved hjælp af en indbygget varmeveksler, som leverer varme fra masseovnen til en akkumulerings/varmtvandsbeholder. Herfra kan varmen fordeles til de rum, som masseovnen ikke umiddelbart opvarmer ved hjælp af radiatorer eller gulvvarme. Med dette system kan masseovnens varme fordeles til hele huset.
Læs mere under ”Hvorfor vores masseovn”.
Hvilken supplerende varmekilde vil du bruge?
Det er klogt (og ofte nødvendigt) at have en supplerende varmekilde. Det giver øget forsyningssikkerhed, og mulighed for at klare spidsbelastninger, eller hvis masseovnen alene ikke kan klare opvarmningen af hele huset og det varme vand.
I sin enkleste form kan det være el-radiatorer, som kan være en økonomisk fornuftig mulighed ved et lavt forbrug, da anskaffelsesprisen er meget lav.
Har du allerede et fungerende varmesystem, kan det være fornuftigt at beholde det, også selv om det i sig selv ikke er økonomisk (f.eks. et oliefyr). Masseovnen vil jo være den primære varmekilde, og det supplerende system vil kun blive brugt i meget begrænset grad.
Varmen fra f.eks. oliefyr, gasfyr, fjernvarme mv. kan med fordel ledes ind i en akkumuleringstank sammen med varme fra masseovnen, og derefter fordeles ud i huset via radiatorer eller gulvvarme.
Læs mere under ”Det optimale varmesystem”.
Beliggenhed
Fjernvarmeforsynede områder
Hvis du bor i et område, som er dækket af fjernvarme, kan der være forbud mod at bruge anden energikilde. Hvis det imidlertid er tilladt, og fjernvarmeprisen er urimeligt dyr, kan en masseovn være en rigtig god investering. Den vil dække hovedparten af boligens varmebehov (+ evt. varmt vand), og derved reducere fjernvarmeudgiften meget betragteligt.
Naturgasforsynede områder
Naturgassen er allerede ganske dyr, og da prisen følger olieprisen, kan vi forvente store prisstigninger i takt med at ressourcerne svinder ind og efterspørgslen stiger.
Et naturgasfyr slides og skal serviceres/repareres med mellemrum af 2-3 år. Det anbefales, at fyret udskiftes efter 8-10 år, hvilket er en betragtelig udgift.
Der er derfor sund økonomisk fornuft i at anskaffe en masseovn, som ud over at være meget billigere i drift, også giver en behageligere og sundere varme, større hygge mv.
Øvrige områder
I områder uden for kollektiv varmeforsyning (fjernvarme og naturgas) er masseovnen et oplagt valg. Her vil alle dens fordele komme til fuld gavn, og den vil være det klart bedste valg, hvis forudsætningerne for opstillingen kan opfyldes:
Læs mere om de grundlæggende forudsætninger for, at du kan få en masseovn i dit hus nedenfor.
Masseovn – forudsætninger
Hvad angår dit hus som bygning, findes nogle grundlæggende forudsætninger, som huset skal opfylde for, at du får mest ud af din masseovn:
Placering
Jo mere centralt en masseovn kan placeres i huset, des mere nytte har du af den.
Masseovnen varmer ved langbølget strålevarme, som opvarmer alt det, der ”rammes”: Gulv, loft, vægge møbler, personer mv., som indirekte opvarmer luften i rummet.
Det er forklaringen på, at masseovnen kan levere så jævn og behagelig varme. Temperaturforskellen i hele rummets udstrækning, både i vandret og i lodret plan og i løbet af døgnet, vil normalt ikke overstige 2 grader.
Det betyder også, at fodkulde ikke opleves i et rum med masseovn.
Af ovenstående kan udledes, at jo større område masseovnen kan ”se”, jo mere kan den opvarme. Moderne husdesign, med køkken/alrum ud i ét er derfor ideelt.
Man kan imidlertid udmærket placere masseovnen op ad en væg eller i et hjørne, hvis man ønsker det, og den vil stadig have god varmeydelse.
Hvis den bygges op ad en væg, vil den kunne afgive nogen varme til det tilstødende rum.
Hvis ikke dette er ønskeligt isoleres indad mod væggen.
Fundament
De 2-3 tons, som masseovnen vejer, kræver selvsagt et solidt underlag at stå på. Byggeteknisk behøver du det, der kaldes et ”truckfast underlag”.
Hvis der er tale om nyere byggeri, er gulvet formentlig udformet som et jernarmeret betongulv på ca. 10 cm tykkelse med underliggende isolering af et trykfast plastskummateriale (Sundolitt e.l.).
Denne type gulv er stærkt nok i sig selv til at bære masseovnen.
Oven på betongulvet er der typisk lagt parketgulv, plankegulv eller lignende. Du fjerner da trægulvet på området, hvor ovnen skal stå og bygger direkte oven på betonen.
Hvis huset ikke er af ældre dato (max 40 år), er der også god sandsynlighed for, at gulvet kan bruges uden større ændringer. En typisk gulvkonstruktion var i en del år tilbage også udført som et jernarmeret betongulv, men med LECA-nødder under som isolering. Denne type gulv kan også fint anvendes som fundament.
Hvis man har et endnu ældre hus, hvor gulvet er udført som plankegulv lagt på træbjælker, må man gennembryde gulv og bjælker for at komme ned til fast grund. De(n) overskårne bjælke(r) understøttes med f.eks. mursten, og du opbygger et fundament af LECA-blokke og støber en 10 cm armeret betonplade oven på blokkene.
Er der kælder under stedet, hvor masseovnen ønskes placeret, kan man udføre funderingen ved hjælp af en betonplade, som støbes i en ”vugge” udført af en kraftig vinkeljernsramme understøttet af et stålrør e.l. Der indgår lidt smedearbejde, men er ikke så kompliceret at lave.
Det vil således stort set altid være muligt at finde en fornuftig løsning på funderingen.
OBS !
Hvis der allerede er indlagt gulvvarmeslanger i gulvet, der hvor masseovnen skal stå, er det nødvendigt at isolere i bunden af masseovnen med en 5 cm støbe-batt.
Hvis der er tale om nybyggeri, skal der ikke lægges varmeslanger i området, hvor masseovnen skal stå.
I øvrigt er det ikke nødvendigt at lave gulvvarme i rummet, hvor masseovnen skal stå. Strålevarmen fra masseovne fordeles jo i kugleform, og opvarmer også gulvet. Fodkulde forekommer ikke i forbindelse med en masseovn. Nogle vælger at installere gulvvarmeslangerne alligevel under nybyggeriet (som reserve), da merudgiften er beskeden.
Kontakt os for rådgivning om fundament.
Skorsten
Skorstenen kan være en traditionel muret type, en elementskorsten eller en stålskorsten.
For alle gælder, at åbningen skal have et tværsnitsareal på min. 250 cm2 (ved rundt, hul svarer dette til min. 18 cm) for at sikre tilstrækkelig røggennemgang.
Hvis skorstenshullet er mindre, kræves normalt et mekanisk sug i toppen af skorstenen, for at opnå tilstrækkelig luftforsyning til den intensive forbrænding, som foregår i en masseovn. Man kan udmærket prøve om det går uden, og så senere montere suget hvis masseovnen ikke brænder tilstrækkeligt godt.
Hvis skorstenen er muret med Isokern indsats på 15 cm, er det også muligt at få udfræset indsatsen. Der er firmaer, som er specialiseret i at udføre dette. I nogle tilfælde (f.eks. høj skorsten) er det ikke nødvendigt at fjerne Isokernen, men det kan være vanskeligt at afgøre på forhånd. Hvis det viser sig, at der ikke er tilstrækkeligt ”hul igennem”, må du gøre som ovenfor nævnt.
Tilkoblingen til skorstenen behøver ikke at ske i bunden af denne (hvis den f.eks. starter i kælderen). Man må gerne koble flere varmekilder på samme skorsten, når bare visse regler overholdes (søg på Google efter Bygningsreglement for småhuse).
Skorstenen kan ikke bygges oven på masseovnen, men skal stå ud for eller ved siden af.
Den behøver ikke at stå direkte op ad masseovnen. Man kan fint have et vandret stykke skorsten imellem, som uden problemer kan være op til 2 meter langt. Den kan f.eks. komme til at udgøre en lækker varmebænk.
Muret skorsten
Valg af skorsten afhænger af hvilken type man bedst kan lide, og af hvor meget man vil betale.
En muret skorsten er at foretrække ud fra et energimæssigt synspunkt. Under fyringen i ovnen ledes den varme luft fra forbrændingen ud i skorstenen og opvarmer denne. Den varme som derved akkumuleres i skorstenen, vil afgives langsomt igen til omgivelserne.
Hvis du udnytter ”overskudsvarmen” f.eks. på 1. sal eller i et tilstødende rum, er en muret skorsten et godt valg.
Skorstenen skal ikke fores med Isokern, da varmen så ledes direkte ud af huset. Grunden til, at så mange skorstene i dag har Isokern er, at man med denne isolering kan undgå afsætning af løbesod i skorstenen, når man bruger brændeovn. I praksis fyrer langt de fleste brændeovns-brugere jo med utilstrækkelig luftforsyning og deraf følgende lave temperaturer i brændkammeret og i skorstenen. Når røgen kommer under ”dugpunktet” kondenserer røggasserne og de tjærestoffer den indeholder på skorstenens sider, og der opstår løbesod. Opbygning af løbesod kan føre til skorstensbrand, som er en alvorlig sag.
Røgen fra en masseovn har altid en tilstrækkelig høj temperatur, så løbesod forekommer ikke, selv uden Isokern i skorstenen.
Elementskorsten
Der findes forskellige udgaver af elementskorstene, som er nemme at bygge og relativt billige. De fungerer udmærket sammen med en masseovn, men da de har en isolerende virkning, får man ikke glæde af restvarmen fra røgen (som i en muret skorsten). Man skal vælge en type med min. 20 cm hul.
Stålskorsten
Stålskorstene fungerer også fint sammen med en masseovn. De vil altid være isoleret på en del af længden, og akkumulerer og afgiver derfor ikke megen restvarme fra røgen. Også en stålskorsten skal opfylde kravet om min. 250 cm2 tværsnitsareal (20 cm hul). En stålskorsten har som regel begrænset levetid, som man skal tage med i sine overvejelser.