masseovn.net

Valg af varmekilde

Der er mange muligheder, når du skal vælge varmekilde til hjemmet, og det kan være lidt af en ”jungle” at finde rundt i.

Vi har nedenfor forsøgt at sammenligne masseovnen med nogle andre populære varmekilder med hensyn til anskaffelsespris, brugspris, varmekomfort, hyggeeffekt, visuel kvalitet, miljøvenlighed, ekstra muligheder mv.
Vi har i de senere år oplevet en stærk stigning i brugen af masseovne i nybyggede, højisolerede huse, hvor masseovnen også er særdeles velegnet som varmekilde (se konklusionerne fra Dansk Byggeforskningsinstituts undersøgelse nedenfor).

Brændeovn

Brændeovne er relativt billige i indkøb, men har nogle væsentlige ulemper, som i praksis gør dem dårligt egnede som primær varmekilde i de fleste hjem:

En brændeovn afgiver for meget varme alt for hurtigt, når den anvendes korrekt. Dette er i særdeleshed tilfældet i nyere boliger, hvor energibehovet til opvarmning er relativt lavt grundet de høje krav til isoleringsstandarden.

Det er en nærliggende at tænke, at du så skal bruge en mindre brændeovn, men selv de mindste brændeovne afgiver for meget varme (min. 5 kW/t) i familiehuse, hvis du bruger dem korrekt (med god tilførsel af luft til forbrændingen), og med en relativt lille brændemængde (typisk 2-3 kg.).

Resultaterne af en korrekt fyring er derfor stærkt svingende rumtemperaturer samt hyppige fyringer.

For at modvirke disse uønskede effekter af korrekt fyring, skruer langt de fleste brugere ned for forbrændingsluften, fylder meget brænde i, og forsøger at få ovnen til at brænde på lavt blus for at nedsætte varmeafgivelsen, og også gerne få ovnen til at ”brænde over” om natten.

Når du gør sådan, bliver temperaturen i brændkammeret alt for lav og forbrændingen meget ineffektiv. Du får en dårlig udnyttelse af brændet og udleder store mængder miljø- og sundhedsskadelige gasser og partikler. Langt hovedparten af de miljø- og sundhedsskadelige udledninger, som måles i forbindelse med brændefyring, skyldes brændeovne og misbrugen af disse.

Det er ikke tilfældigt, at skorstensfejerne anbefaler Isokern i skorstenen, når du har brændeovn. Den typiske brug af brændeovnen medfører nemlig en alt for lav skorstenstemperatur, som i en almindelig muret skorsten vil medføre afsætning af løbesod. Dette kan til dels modvirkes ved at isolere skorstenspiben. De alvorlige skorstensbrande opstår, når løbesoden antændes.

Brændeovnsbekendtgørelsen (som trådte i kraft i 2008) skulle sikre, at alle nye brændeovne overholdt nogle maksimumskrav mht. til partikeludledning. Dette kan i sig selv lyde fornuftigt nok, men desværre har selv de bedste, svanemærkede brændeovne de samme iboende egenskaber, som nævnt ovenfor, og giver ved den typiske, praktiske anvendelse en partikelforurening, som er langt over det, de fine testresultater angiver.

Når brændeovne testes, sker det efter en standardiseret testprocedure, hvor du afbrænder 2 kg. brænde med fuld lufttilførsel, og du får derved fine testresultater. Problemet er bare, at sådan anvender langt de fleste ikke deres brændeovne. Testværdierne er derfor meget teoretiske og afspejler ikke det virkelige liv.

Der er også andre grundlæggende faktorer som i praktisk brug gør brændeovnen mindre egnet til brug i de fleste boliger:

Under enhver forbrænding af brænde udledes under opstartsfasen af afbrændingen langt større mængder af skadelige gasser og partikler end i den egentlige forbrændingsfase. Da man i en brændeovn er nødt til at foretage gentagne optændinger i løbet af døgnet,  (korrekt forbrænding af de typisk 2 kg pr. optænding tager under en halv time), vil der sammenlagt være en lang periode med meget dårlig forbrænding grundet de gentagne optændinger (eller tilføring af nyt brænde, som har samme effekt), selv om man anvender optænding ovenfra.

Dette forhold er der ikke taget hensyn til under den test af brændeovne, som er fastsat i Brændeovnsbekendtgørelsen. I praksis holder de fine data, som attesterne og ”Svanemærket” angiver, derfor ikke i de fleste praktiske brugssituationer.

Det gør ikke den store forskel om du følger Miljøstyrelsens råd om at tænde op ovenfra (som man i øvrigt altid har gjort i masseovne). Godt nok mindsker du forureningen i den relativt korte optændingsfase, men hvis du derefter skruer ned for luften, stiger forureningen til det 10-dobbelte !

Dette faktum går man let hen over i Miljøministeriets kampagne om optænding ovenfra. Det fremgår ellers tydeligt af den forskningsrapport, som Miljøstyrelsen bygger anbefalingerne på.

Konklusionen er derfor, brændeovnen er uegnet til brug som primær varmekilde i langt de fleste hjem på trods af fine testresultater og ”svanemærke” mv.

Dansk Byggeforskningsinstitut udgav i 2013 en rapport om en sammenligning af brændeovne og masseovne i forskellige typer (gamle såvel som de nyeste) af almindelige private huse baseret på praktiske tests. Deres konklusion af sammenligningen var klar:
Brændeovne egner sig kun til opvarmning af store lokaler og meget dårligt isolerede huse. De afgiver for megen varme for uregelmæssigt til at give en acceptabel varmekomfort i en almindelig familiebolig.
Konklusionen vedr. masseovne var også klar: De er meget velegnede til alle typer huse, også nybyggede, som har et lavt energiforbrug. Den jævne og behagelige opvarmning gav langt den højeste varmekomfort.

Brændeovnen er et udmærket valg til f.eks. et sommerhus (hvor du har brug for hurtig varme på en kølig aften) og som ”hyggelement” i huset, men kun hvis den anvendes korrekt.

Masseovnens gode egenskaber

Masseovnen har de samme gode egenskaber, som ligger bag folks køb af en brændeovn (lav fyringsudgift, stabile brændepriser, hyggevirkning mv.), men har desuden mange flere gunstige egenskaber:

Du fyrer én gang i døgnet med helt korrekt lufttilførsel, og opnår en meget høj forbrændingstemperatur (900 – 1.000 grader), og dermed en særdeles effektiv udnyttelse af brændet (ca. 90%) og en meget lav forureningsgrad.

Den store mængde varme, der udvikles, lagres i stenmassen (deraf navnet ”masseovn”) og afgives derefter i en jævn og behagelig strøm til omgivelserne i løbet af et døgn eller mere. Man får en helt optimal og ren forbrænding og desuden en meget høj varmekomfort.  I en masseovn afbrændes døgnets samlede brændemængde (typisk 12-15 kg) på én gang.

Varmeproduktion i en masseovn frem for en brændeovn, indebærer forbrug af kun ca. den halve brændemængde, og udledning af langt færre partikler og andre skadelige stoffer.

Masseovnens negative virkninger på miljø- eller sundhed er ubetydelige set i forhold til dens potentielt store bidrag til reduktion af CO2 udledning og landets selvforsyning med vedvarende energi.

Løbesod i skorstenen forekommer aldrig med en masseovn, da den altid har en korrekt forbrænding, som sikrer en tilstrækkelig høj skorstenstemperatur.

Desuden kan masseovnen kombineres med dit solfangeranlæg i et intelligent varmesystem, som er rent, bæredygtigt og CO2 neutralt og anvender 100% vedvarende energi. Vi kalder systemet ”Det optimale varmesystem”.

El-varme vs. masseovn

El-radiatorer kan let monteres overalt, og styrer rumtemperaturen automatisk via termostat.

Installationsomkostningerne er meget små, men forbrugsudgiften er høj.

El-radiatorer er velegnede i f.eks. sommerhuse og i rum, som kun opvarmes i kortere perioder eller til en relativt lav temperatur. Varmen fra el-radiatorer kan virke tør og ikke altid behagelig.

Masseovnen er overlegen på langt de fleste områder, men el-radiatorer kan være et udmærket og økonomisk fornuftigt supplement i værelser, som masseovnen ikke umiddelbart kan opvarme.

Varmepumper vs. masseovn

Disse er i de senere år blevet meget anbefalet og solgt, og der er givet tilskud til installation, når de erstatter oliefyr og andre fossile varmekilder.

De fås både som ”luft-til-luft” pumper (hvor enheden monteres i en væg som et air-conditioneringsanlæg), som ”luft-til-vand” pumper og som ”jordvarmepumper”. Sidstnævnte to typer kan kobles på centralvarmeanlæg eller gulvvarme samt producere varmt vand.

De arbejder alle med elektricitet, hvis varmeeffekt forøges i systemet med en vis effektfaktor (COP), som opgives til at være fra ca. 2 op til ca. 5. Det lyder meget besnærende, men man skal overveje installationen grundigt af flere grunde:

  • En varmepumpe har mindst nyttevirkning, når det er vinterkoldt og det er naturligvis her, du har mest brug for varme.
  • De nytteeffekts-faktorer (COP), som fabrikanterne og installatørerne opgiver, har desværre en tendens til at være temmelig optimistiske og holder ofte ikke i praksis. Mange er blevet skuffet på grund af netop dette.
  • Det er måske ikke helt tilfældigt at DONG anbefaler varmepumper (hvem leverer strømmen ?). Argumentet for statstilskud til varmepumper er, at de arbejder med vedvarende energi på trods af, at 70% af vores el produceres på basis af kul!
  • Nyttevirkningen er størst i forbindelse med gulvvarme. Fordeling via radiatorer (som kræver højere vandtemperatur) giver lavere virkningsgrad.
  • Det kræver store radiatorer for at udnytte en varmepumpe fornuftigt. De, der sidder i ældre huse vil ofte være utilstrækkelige.
  • De mest effektive varmepumpeanlæg er dem, der arbejder med jordvarme. Installationen af et sådant anlæg er ganske omfattende, og prisen høj, typisk omkring 150.000 kr. Når man er oppe i dette prisleje, findes der både bedre og betydeligt billigere alternativer (se Det optimale varmesystem).
  • Effektiviteten af et jordvarmeanlæg er meget afhængig af jordbundens sammensætning. Hvis denne er ugunstig, skal der nedgraves mange meter slange ekstra, og da lægningen af slangerne er den største del af installationsprisen, kan det ende med at blive et meget dyrt og urentabelt anlæg.
  • Du skal også gøre dig klart, at al energien til driften af varmepumper er elektricitet. I dag skal man i de fleste huse regne med en årlig el-udgift til varmepumpen på 10-20.000 kr. Når du indregner investering og nedskrivning af anlægget kan resultatet blive en temmelig høj varmepris.
  • El-priserne er i en lang årrække steget ganske betydeligt, og sandsynligheden for at stigningen fortsætter er pænt stor. Størstedelen af el-prisen er jo afgifter, og da netop høje afgifter bruges som incitament til at spare på energien, vil dette ”energispareværktøj” formentlig blive brugt yderligere af lovgiverne i fremtiden. Dette er faktisk en del af regeringens nuværende energiplan.
  • Forudsætningerne, som lægges til grund for beregningen af fordelene ved et varmepumpeanlæg forudsætter som regel, at huset har et lavt varmeforbrug (med andre ord, at det er velisoleret). Udgifterne til, at et ældre hus kan opnå en god isoleringstandard bliver da i praksis en del af etableringsudgiften for et varmepumpeanlæg.

Summa summarum: Et effektivt anlæg kan være meget dyrt i anlægsudgifter, el-forbruget er sædvanligvis noget større end kalkuleret, og væsentlige prisstigninger på el kan forventes.

Masseovnen er både bedre og billigere

En masseovn er langt billigere i både anskaffelse og drift. Ca. 50% af al brænde, der bruges i Danmark, skaffer brugeren selv næsten gratis, og 25% hentes i skoven ved sankning eller lignende billige metoder. Det er ikke sandsynligt, at der kommer væsentlige prisstigninger på brænde, da tilvæksten i skovene er betydeligt større end forbruget, og vores nabolande vil meget gerne sælge af deres enorme træressourcer til konkurrencedygtige priser.

Varmekomfort, sundhed og ”hyggevirkning”, hos masseovnen er suveræn. Den kan desuden kombineres med indbygget bageovn mv.

Masseovnen afgiver en smule forurenende stoffer, men er grundlæggende CO2 neutral, da den udelukkende bruger vedvarende energi (brænde hvis CO2 udslip optages i bl.a. voksende træer).

Da brugsudgifterne til masseovnen (brændet) generelt er meget lave, kan det ikke betale sig at investere større beløb i efterisolering mv., og man kan derfor spare en del penge til disse investeringer

En masseovn kræver naturligvis daglig håndtering af brænde og fjernelse af lidt aske ca. et par gange om måneden.

Fjernvarme vs. masseovn

Fjernvarme er baseret på en del forskellige energikilder såsom kul, naturgas, biomasse, solenergi, varme fra affaldsforbrænding o.l.

De miljømæssige effekter afhænger af hvilke af ovennævnte energikilder der benyttes, hvor de sidstnævnte er CO2 neutrale og mest fordelagtige. Der er som regel godt styr på udledningerne fra fjernvarmeværkerne, men der kan være et betydeligt varmetab i distributionen (op til 35%).

Grundlæggende er det systemer, som er rigtigt gode, og fortjener at blive benyttet, hvor de er tilgængelige.

Det er alligevel værd at overveje masseovnen også indenfor fjernvarmedækkede områder af flere gode grunde:

Fjernvarmeprisen i nogle områder er urimeligt dyr, især ved de såkaldte ”barmarksværker” (små kraftvarmeværker oftest baseret på naturgas).

Fjernvarme kan naturligvis heller ikke levere den samme jævne, sunde varme, som masseovnen kan, og så giver fjernvarmen ikke muligheden for at udgøre det smukke, hyggelige ”varme hjerte” i hjemmet.

Oliefyr vs. masseovn

En varmekilde baseret på en energikilde, som er alt for god til at brænde af, er alt for dyr, og sandsynligvis bliver udfaset indenfor få år.

Olie kan gøre langt mere gavn i den kemiske industri og i transportsektoren.

Oliefyret kan imidlertid have berettigelse som supplerende varmkilde i ”Det optimale varmesystem (kombination af masseovn med solfangeranlæg), hvis det findes i huset i forvejen.

Naturgas vs. Masseovn

Naturgas har nogle tiltalende egenskaber såsom ren forbrænding og stort set ingen pasning.

Desværre er gas en fossil, CO2 belastende energikilde.

Desuden er gasprisen stadigt stigende, med en hastighed som formentlig vil øges betydeligt i takt med med at forekomsterne mindskes og efterspørgslen stiger.

Gasfyr har begrænset holdbarhed (anbefales udskiftet efter ca. 10 år), og udskiftning kan være en bekostelig affære.

Fyret kræver desuden serviceeftersyn med jævne mellemrum (ca. hvert andet år).

Gasfyr kan imidlertid, med god fornuft, indgå som supplerende varmekilde i ”Det optimale varmesystem”, hvis det findes i huset i forvejen og er velfungerende.

Masseovnen er et bedre alternativ på de fleste områder:

Den er langt billigere anskaffelse og i brug, og kan desuden levere mere jævn, sund og hyggelig varme mv.

Pillefyr

Pillefyr er en fortræffelig varmekilde. Den benytter biomasse, har meget ren forbrænding, og kan arbejde automatisk.

Fyret skal dog renses med mellemrum, og der skal fyldes træpiller på anlægget.

Da træpiller er et industriprodukt, er man imidlertid afhængig af konkurrencen og prissætningen på pillerne. Der har været betydelige prisstigninger indenfor de seneste år i takt med, at antallet af pillefyr (og dermed efterspørgslen efter træpiller) er øget væsentligt.

Varmeudgiften er betydeligt højere end for en masseovn, og da varmen fra pillefyret distribueres via radiatorer eller gulvvarme, har man naturligvis ikke den samme hyggeeffekt og fornemmelse af ”hjemmets varme hjerte” og ej heller den visuelle nydelse en masseovn frembyder.

Solfangeranlæg

Varme via Solfangeranlæg har nogle indlysende fordele. Energien er tilgængelig overalt. Den er gratis og uudtømmelig.

Faktisk er der temmelig megen energi at hente fra solen, selv på vores høje breddegrader, og anskaffelsesprisen for et solfangeranlæg er relativt overkommelig (især, hvis det indgår i en intelligent kombination med andre varmekilder).

Tilbagebetalingstiden for investeringen i et anlæg kan være under 5 år. Derefter er der rent overskud.

Vedligeholdelsen er praktisk taget nul, og holdbarheden min. 20 år.

Det er derfor indlysende rigtigt at bruge solvarme til opvarmning af det varme brugsvand.

Når det gælder rumopvarmning står man jo over for det problem, at om vinteren er energileverancen fra solen på sit laveste netop der, hvor vi har det største energibehov.

Med et korrekt designet anlæg, hvor solfangeranlægget indgår i samspil med f.eks. en masseovn kan man imidlertid få fint udbytte af et solfangeranlæg også indenfor fyringssæsonen.

Det giver ikke mening at sammenligne solfangeranlæg med masseovn som varmekilde, da de ikke kan erstatte hinanden, men i et intelligent samspil kan de forsyne boligen med både rumvarme og varmt vand på en særdeles fordelagtig måde. Det er beskrevet under ”Det optimale varmesystem”.

El-producerende solceller

Teknologien på dette område forbedres hurtigt, og priserne pr. produceret kilowatttime rasler ned.

Fremtiden byder sikkert på anlæg, hvor mange hjem selv producerer al den el-energi husholdningen behøver til lys, husholdningsapparater, elektronik mv.

Produktionen af el fra solcellerne foregår naturligvis kun om dagen, hvor boligens forbrug er mindst, men når anlægget kobles på el-nettet kan man udligne det tidsmæssige misforhold imellem produktion og forbrug.

Solcellerne er pt. (og formentlig indenfor en overskuelig fremtid) ikke aktuelle til varmeproduktion i boligen.  Da drivkilden er solen, som ikke er særligt leveringsdygtig om vinteren, er der ikke sund fornuft i at bruge solcelleenergi til opvarmning.

Selv med et kraftigt prisfald er solcelleanlæg ikke konkurrencedygtige overfor andre energikilder, som kan producere varme.

Konklusion – derfor en masseovn

På basis af ovenstående sammenligning af varmekilder anbefaler vi masseovnen som det bedste valg for de fleste husejere, både nuværende og potentielle. Det kan du læse mere om på siden ”Hvorfor en masseovn ?”.

Ring gerne til os for at få rådgivning omkring dine muligheder i din specifikke situation: 2671 8071