Lidt om (mis)brug af brændeovne og alternativerne hertil
(sendt til Miljøministeren, Energiministeren m.fl.)

Der findes omkring 800.000 brændeovne i Danmark. Undersøgelser viser at de er ophav til en voldsom forurening, som koster flere hundrede menneskeliv om året i Danmark, og luftvejssygdomme og gener hos tusindvis af borgere. Desuden er brændeovnen i praktisk brug temmelig dårlig til at udnytte brændet, hvilket indebærer en ineffektiv brug af energiressourcerne og dårlig fyringsøkonomi.
I omtalen af problemet og forslag til løsninger fokuseres der hovedsagelig på, at mange fyrer forkert i deres brændeovn (hvilket er uomtvisteligt). Men problemets kerne ligger et andet sted: Brændeovnen er simpelthen ikke egnet til at bruge i almindelige familieboliger pga. dens iboende egenskaber og den måde de fleste er tvungen til at bruge den på.

Problemet
Problemet er grundlæggende, at en brændeovn afgiver for meget varme alt for hurtigt når den anvendes korrekt. Dette er i særdeleshed tilfældet i nye boliger, hvor energibehovet til opvarmning er relativt lavt grundet de høje krav til isoleringsstandarden.
Det er en nærliggende at tænke, at man så skal bruge en mindre brændeovn, men selv de mindste brændeovne afgiver for meget varme (min. 4 kw/t ved korrekt brug) for hurtigt til normale boliger, og brændkammeret rummer for lidt brænde til praktisk brug (hyppige fyringer). Hvis man skal fyre korrekt i brændeovne (med tilstrækkelig luftforsyning) afgiver de nemlig særdeles megen varme, og brænder hurtigt ud. Resultaterne af en korrekt fyring er derfor stærkt svingende rumtemperaturer samt hyppige fyringer. For at modvirke disse uønskede effekter af korrekt fyring, skruer langt de fleste brugere ned for forbrændingsluften, og forsøger at få ovnen til at brænde på lavt blus for at nedsætte varmeafgivelsen, og også gerne få ovnen til at ”brænde over” om natten. Når man gør sådan, bliver temperaturen i brændkammeret alt for lav og forbrændingen meget ineffektiv. Man får en dårlig udnyttelse af brændet, og udledning af store mængder skadelige gasser og partikler (mindst en faktor 20). Langt hovedparten af de skadelige udledninger, som måles i forbindelse med brændefyring skyldes brændeovne og misbrugen af disse.
Brændeovnsbekendtgørelsen, som trådte i kraft i 2008, skulle sikre, at alle nye brændeovne overholdt nogle maksimumskrav mht. til partikeludledning. Dette kan i sig selv lyde fornuftigt nok, men desværre har selv de bedste, svanemærkede brændeovne de samme iboende egenskaber, som nævnt ovenfor, og giver ved den typiske, praktiske anvendelse en partikelforurening, som er langt over det de fine testresultater angiver. Når brændeovne testes, sker det efter en standardiseret testprocedure, hvor man afbrænder 2 kg. brænde med fuld lufttilførsel, og man får derved fine test- resultater. Problemet er bare, at sådan anvender langt de fleste ikke deres brændeovne af ovenfor nævnte grunde. Testværdierne er derfor meget teoretiske og afspejler slet ikke det virkelige liv.
Der er også andre grundlæggende faktorer, som i praktisk brug gør brændeovnen mindre egnet til brug i de fleste privatboliger: Under enhver forbrænding af brænde udledes under opstartsfasen af afbrændingen langt større mængder af skadelige gasser og partikler end i den egentlige forbrændingsfase. Da man i en brændeovn er nødt til at foretage gentagne optændinger i løbet af døgnet (da en forbrænding af de typisk 2 kg pr. optænding kun tager ca. en halv time) vil der sammenlagt være en lang periode med meget dårlig forbrænding grundet de gentagne optændinger (eller tilføring af nyt brænde, som har samme effekt), selv om man anvender optænding ovenfra. Dette forhold er der ikke taget hensyn til under den test af brændeovne, som er fastsat i brændeovnsbekendtgørelsen. I praksis holder de fine data, som attesterne angiver, derfor slet ikke.
Konklusionen er derfor, brændeovnen er uegnet til brug som varmekilde i langt de fleste hjem på trods af fine testresultater og ”svanemærke” mv.

Alternativerne
Det er oplagt, at vi som samfund skal anvende mest muligt vedvarende energi af mange gode grunde, og biomasse er én af de rigtigt gode energikilder, som vi skal anvende bedre i fremtiden.
Når det gælder brug af biomasse til opvarmning i vores boliger kan vi vælge imellem træpiller eller brænde. Træpillefyr- og ovne har en særdeles fin forbrænding, og er langt at foretrække frem for brændeovne. Hvis man gerne vil bruge brænde, med de økonomiske, praktiske og komfortmæssige fordele dette giver, er der kun ét rigtigt alternativt til brændeovnen: Masseovnen. (se vedhæftede info).

Hvad kan der gøres i praksis?
Der bør sættes ind på to vigtige områder:
– ny lovgivning om indretning af brændeovne
– substituering af brændeovne med andre opvarmningsløsninger (f.eks. masseovn).
Selv om brændeovnen grundlæggende er uegnet som varmekilde i enfamiliehuse og egentlig omgående burde forbydes til denne brug, er dette næppe en farbar løsning af politiske grunde.
Man bør i stedet fokusere på realistiske alternativer, som giver borgerne nogle af de samme muligheder og økonomiske besparelser samt tilskud til livskvaliteten, som trods alt ligger hos brændeovnen.

Hvad kan der gøres ved brændeovnen ?
Da de sundhedsskadelige virkninger er relateret til forbrænding med luftunderskud vil det være logisk at indrette fremtidens brændeovne således at de ikke kan ”misbruges”.
Det bør derfor være et lovkrav til alle nye brændeovne om, at det ikke skal være muligt at begrænse forbrændingsluften til et niveau, hvor forbrændingen bliver dårlig (og de førnævnte skadelige bivirkninger opstår). Dette er meget nemt at indføre, og meget nemt at kontrollere (f.eks. via fastsatte minimumsmål til åbningen i luftspjæld eller lignende regler, som skorstensfejeren så kontrollerer ved sine jævnlige besøg). De gamle brændeovne bør udfases over en begrænset årrække.
Dette vil medføre, at brændeovnen kun vil blive brugt, hvor den kan gøre fornuftig gavn (i meget store huse og til begrænset ”hyggefyring mv.), men vil pga. de ovenfor nævnte brugsproblemer ikke blive indkøbt og brugt som egentlig varmekilde. Dette simple tiltag vil uden tvivl begrænse skadevirkningerne meget betydeligt.
En yderligere gunstig bivirkning af et sådant tiltag vil også være, at der sættes mere fokus på problemet, og at flere som følge deraf vil fyre rigtigt i de eksisterende brændeovne eller udskifte brændeovnen med bedre alternativ.

Det bedste alternativ
Der findes heldigvis et fremragende alternativ til brændeovnen som brændefyret varmekilde i huset: masseovnen
Denne har alle de gode egenskaber som ligger bag folks køb af en brændeovn plus en del yderligere gunstige egenskaber, som gør den til den ideelle varmekilde til boligen.
Man fyrer i den én gang i døgnet, med helt korrekt lufttilførsel, og opnår en meget høj forbrændingstemperatur (ca. 900 grader), og dermed en særdeles effektiv udnyttelse af brændet (nær 90%) og en meget lav forureningsgrad.
Den store mængde varme, der udvikles, lagres i stenmassen (deraf navnet ”masseovn”) og afgives derefter i en jævn og behagelig strøm til omgivelserne i løbet af et døgn eller mere. Man får en helt optimal og ren forbrænding og desuden en meget høj varmekomfort. I en masseovn afbrændes døgnets samlede brændemængde (typisk 12-15 kg) på én gang.
Varmeproduktion i en masseovn frem for en brændeovn, indebærer forbrug af kun ca. den halve brændemængde i praktisk brug, og udledning af langt færre partikler og andre skadelige stoffer.
Masseovnens negative virkninger på miljø- eller sundhed er ubetydelige set i forhold til dens potentielle store bidrag til reduktion af CO2 udledning, og dens bidrag til landets selvforsyning med vedvarende energi.
Desuden kan masseovnen kombineres med solvarme i et intelligent varmesystem, som er rent, bæredygtigt og CO2 neutralt og anvender100% vedvarende energi. (For flere detaljer se bilaget ”Kombinationen masseovn-solvarme”) og vores hjemmeside www.masseovn.net.
En masseovn kan selvbygges til en pris af ca. 30.000 kr. og tjener sig hurtigt ind igen.
Masseovnens problemer i denne sammenhæng er, at ikke alle kender den og dens fortræffelige egenskaber, og at den er dyrere i anskaffelse end en brændeovn (men billigere i længden).

Hvis man fra politisk side for alvor ønsker at sætte gang i løsningen af de alvorlige problemer, som brugen af brændeovne medfører, er den oplagte løsning af iværksætte initiativer, som motiverer borgerne til en substituering af brændeovne med bedre alternativer. Alle erfaringer viser at økonomiske incitamenter er særdeles effektive midler. Dette skift fra brændeovne til bedre alternativer kan nemt understøttes lovgivningsmæssigt ved at pålægge afgifter på brændeovne og evt. bruge provenuet som tilskud til de bedre alternativer. De ressource-, miljø- og sundhedsmæssige gevinster af denne udskiftning vil være meget betydelige.

Leif Stubkjær