masseovn.net

Priser

Vi sælger vores produkter til særdeles fordelagtige priser.

Det skyldes, at vi har valgt at arbejde med ret lave avancer, for at fremme vores ”grønne filosofi”:

Det skal kunne betale sig for os alle at agere på en miljømæssig bæredygtig måde, så de bæredygtige varmeløsninger skal være til gavn for både kunden og miljøet (billige i anskaffelse og i drift, samt miljøvenlige).

Vi har derfor holdt vores priser konstante i en årrække, men desværre er priserne fra vores underleverandører af civ. dele steget betydeligt i de senere år, så vi har været tvunget til at opjustere vores priser tilsvarende.

Fra og med Januar 2025 vil prisen for et byggesæt ligger på 48.780 kroner.

Vores optimale, særdeles højtydende masseovn kan bygges af alle med et minimum af håndelag. Ved selvbyg kan spares adskillige tusinde kroner.

Byggesættet omfatter alt, hvad der skal bruges til at opføre kernen i masseovnen, som er med indbygget bageovn:

  • Forstøbte elementer (udført i det ekstremt varmebestandige  støbemateriale fra finsk leverandør).
  • Specialmørtel til fugerne mv.
  • Specialisolering til beklædning af kernen (10 mm mineraluld).
  • Alle jerndele (låger, sodlemme, spjæld, rist, frontplader mv. i højeste kvalitet)
  • Diverse hjælpedele

Hertil skal lægges  udgiften til kappen, som typisk vil være mursten (de billigste- eller genbrugsten + mørtel i alt ca. 2.500 kr.).

Hvis man ønsker at overføre varme fra masseovnen til et “vandbåret” system til brug ved produktion af varmt vand og/eller gulvvarme, skal bruges én eller to af vores specialudviklede, højeffektive varmevekslere.

Stor til indbygning: 4.000. Lille (til placering oven på bageovnen): 2.700.

Vi leverer også alle øvrige dele til “Det Optimale Varmesystem”, hvori kombineres masseovn, solvarme og evt. øvrige varmekilder i et intelligent, næsten 100% vedvarende varmesystem, som desuden er økonomisk særdeles fordelagtigt (se dette punkt i oversigten). Oversigt og tilbud på de supplerende dele hertil gives gerne på opfordring.

Alle ovennævnte priser priser er inklusive moms.