masseovn.net

Vejledning for brug af masseovn.

Opstart (nybygget masseovn)

Under bygningen af ovnen er der muret ganske meget vand ind i den. Dette skal først tørre ud, da det ellers vil skabe damp under optændingen og bevirke, at ovnen ikke kan brænde ordentligt. Desuden vil der udvikles en masse røg og du risikerer, at ovnen sprækker.

Den nybyggede ovn skal derfor tørre i min. 4 uger (ved ca. 20 grader) og ca. 6 uger ved lavere temperatur. Under tørringen skal alle låger samt skorstensspjældet holdes åbne.

Du starter fyringen lidt forsigtigt med ca. 3 kg brænde, og øger i løbet af ca. en uge til de normale ca. 12 kg.

Ved optænding i den kolde ovn følges retningslinjerne beskrevet i fyringsvejledningen nedenfor.

Generelt

Det kan måske godt lyde lidt kompliceret, når du læser denne udførlige brugsvejledning, men når du går i gang, finder du hurtigt ud af funktionen og kommer ind i en rutine.

Masseovnen er den type brændeovn, som giver den mest effektive og reneste forbrænding samt den bedste varmekomfort.

Den er i princip en stor masse af sten, som kan lagre varmen fra fyringen i adskillige timer. Du fyrer typisk intensivt i ca. 1 time hvert døgn, hvorefter varmen fra ovnen afgives i et jævnt tempo i resten af døgnet. Hvis det er rigtigt koldt (midt om vinteren) kan du fyre to gange i døgnet.

Varmen afgives til rummet i form af langbølget strålevarme, som giver en jævn og behagelig varmefordeling i stuen. Temperatursvingningerne over døgnet er meget små.

Ovenstående gode egenskaber forudsætter naturligvis, at ovnen bruges korrekt og at brændet er af rette størrelse og tørhedsgrad.

Brændet

Al slags træ kan bruges i en masseovn. Undtaget herfra er selvfølgelig affaldstræ med terpentinbaseret maling samt trykimprægneret træ. Disse typer skaber meget giftige gasser ved afbrænding og må ikke bruges.

Briketter af pressede træspåner e.l. er ikke så velegnede til masseovn, da de er svære at arrangere ordentligt i brændkammeret og brænder for langsomt.

Træer til brænde skal helst fældes i januar/februar, hvor de har mindst saft i sig. Efter fældning skal træet skæres op og kløves snarest muligt. Hvis det derefter behandles rigtigt kan det nå at blive klart til brug ved fyringssæsonens start.

Brændet skæres op i stykker på 35-40 cm. Disse kløves således at brændestykkerne har en maksimal tykkelse på ca. 10 cm (gælder for hårdt træ som bøg, birk o.l.) og ca.15 cm for blødt træ (gran fyr o.l.).

Brændet lagres på et vel ventileret og tørt sted. Det tørrer bedst udendørs, men det kræver en overdækning så regnen ikke siver ned igennem stakken.

OBS ! Det er både ulovligt og sundhedsskadeligt at afbrænde affald (mælkekartoner m.v.) i ovnen. Papir, pap o.l., som kan genanvendes, skal selvfølgelig til genbrug (bortset fra den smule, som bruges til optændingen).

Før optænding

Der bruges typisk ca. 12 kg brænde pr. fyring. Dette svarer til en mellemstor kurvfuld af birke- eller bøgebrænde. Ved brug af fyr og gran bruges en kurvfuld med top (men stadig ca. 12 kg). I begyndelsen og ved afslutningen af fyringssæsonen bruger du mindre mængder pr. opfyring. Generelt gælder jo, at brændemængden er det ”håndtag”, du regulerer varmeafgivelsen på. I meget velisolerede huset kan man nøjes med mindre mængder end de 12 kg.

Det er naturligvis også muligt at øgede varmeafgivelsen fra masseovnen i ekstreme kuldeperioder. Det gøres normalt ved at fyre to gange i døgnet, med lidt mindre mængder (f.eks. 8 kg) hver af gangene.

Det er også muligt at tilføre mere brænde under en igangværende affyring, men dels kan den meget store varmemængde der tilsammen frigives medføre revnedannelse i yderkappen af ovnen, og dels giver denne efterfyring en uhensigtsmæssig høj forurening.

Optændingen har følgende faser:

1. Kontroller at askeniveauet i askerummet ikke er så højt at det hindrer ordentlig lufttilførsel igennem brænderisten.

Brændestykkerne lægges i brændkammeret tæt sammen med enderne ind- og udad.

Kammeret fyldes op (højst i niveau m. toppen af glasset i lågen).

Vær opmærksom på, at ingen brændestykker må rage ud, så ovnlågen går imod (glasset kan smadres).

Oven på brændet lægges avispapir fra ca. en sektion af en avis e.l. revet i smalle strimler.

Oven på brændet sprøjtes lidt tændvæske/lampeolie (brug en forstøver f.eks. af typen, som bruges til vinduespoleringsmiddel e.l.)

2. Skorstensspjældet åbnes.

3. Askelågen åbnes ca. 2-3 cm ved hjælp af drejehåndtaget (skubbes ind og drejes samtidigt).

4. Luftspjældet til sekundær luft øverst i den store låge (indfyringslågen) skubbes helt til højre. (Øvrige spjæld skal være længst til venstre).

5. Der tændes op med en tændstik (eller bedre: En gastænder beregnet til stearinlys) i kanten af de olievædede avisstrimler. Vær opmærksom på at oliedampene antændes meget hurtigt, så man skal ikke have fingrene inde over brændet.

Optænding og forbrænding

Selv om dette kan virke uvant for de fleste, er det den rigtige måde at tænde op på (også i andre ovne), fordi ilden arbejder sig nedad i takt med at røggasserne frigøres, og man opnår den bedste forbrænding og udnyttelse af brændet.

Fidusen ved at bruge tændvæske er, at forbrændingen kommer hurtigere i gang. Derved minimeres den afkøling af ovnen, som gennemstrømningen af den uopvarmede luft medfører. Det drejer sig om at nå op på den kritiske temperatur (antændelsestemperaturen for træ) hurtigst muligt for at få gang i bålet.

Når bålet brænder rigtigt skal du kunne se flammer helt op i bageovnen (hvis du har en sådan).

Der må ikke “knibes” på lufttilførslen for evt. at udstrække forbrændingstiden, (som man kan finde på ved en almindelig stål-brændeovn). Forbrændingen og varmeafsætningen er kun effektiv ved denne høje forbrændingstemperatur (ca. 900 grader). En god indikator for korrekt forbrænding er fyringstiden, som skal være 1 – 1 1/2 time, men ikke mere (for ca. 12 kg brænde).

Det sod, som evt. afsættes på ovnlågen kort efter optændingen, brænder af når forbrændingen er korrekt.

Under afbrændingen kan du med fordel holde øje med, at brændestykkerne ligger tæt sammen, og evt. skubbe dem sammen vha. ildrageren eller skovlen. Jo tættere de ligger – des bedre forbrænding. Dette er ikke nødvendigt, men gavner varmeafgivelsen.

OBS ! Under denne manøvre bør bruges en grillhandske e. l., da håndtaget til lågen bliver varmt, og strålevarmen fra brændet er meget stærk.

Normalt er det ikke nødvendigt, men du kan godt fylde efter med mere brænde, mens der stadig er ild (men kun højst et halvt kammer).

Denne efterfyldning medfører imidlertid en dårligere forbrænding og deraf følgende forurening. Det er bedre at foretage to adskilte fyringer med mindre mængder brænde. Du risikerer også, at der under det lag af gløder der opbygges, udvikles en ekstrem høj temperatur, som kan skade ildristen (a la en smedeesse)..

Det er også muligt at ”sjatfyre” med små mængder brænde, hvis du bare vil gøre det for hyggens skyld. Der produceres ikke megen varme på den måde, men ovnen tager ikke skade heraf.

Efter fyringen

Når bålet er brændt ned til det stadium, hvor flammerne er små, og der kun findes et lag gløder tilbage, lukkes alle spjæld. Efter dette tidspunkt køles ovnen mere af lufttilførslen end den opvarmes.

Der går ca.10 timer fra den første optænding i kold ovn til varmen har forplantet sig igennem stenmassen og kan mærkes på overfladen og i rummet. Derefter vil ovnen afgive varme i et jævnt tempo.

Ovnen bliver aldrig mere end håndvarm, men varmer alligevel godt pga. sin store overflade.

Klargøring til næste fyring

Det er en god ide at lægge brændet til næste fyring ind i nogen tid inden det skal antændes, da det nye hold brænde derved bliver “ovntørret”, og har meget lettere ved at fænge. Men dette må først ske tidligst 3 timer efter at den foregående fyring er afsluttet. Hvis man fyrer om aftenen er det helt OK at lægge næste hold brænde ind den følgende morgen.

OBS! Hvis det nye hold brænde lægges ind for tidligt kan det selvantænde.

Du skal også sikre dig, at der ikke findes gløder tilbage, som kan antænde brændet i utide.

Skorstensspjældet er jo lukket, så en utidig antænding vil give en del røg i stuen. Hvis der sker en utilsigtet antænding, bør du åbne skorstensspjældet, luftspjældet i ovnlågen samt askelågen ligesom til en normal fyring, tænde op og gennemføre fyringen som vanligt (men uden brug af tændvæske, da du risikerer en eksplosion, hvis denne hældes ind på varmt brænde).

Brug af bageovnen

Bageovnen er klar til brug efter, at fyringen er gennemført. Inden den bruges fejes asken i bunden af bageovnen ned i spalten. Åbn skorstensspjældet under denne operation, så du undgår askeskyer ud i stuen, men husk at lukke det igen.

Hvis du skal lave pizza, kan du starte umiddelbart efter, at ovnen er lukket ned (alle spjæld lukket). De bager perfekt ved den høje temperatur (ca. 300 grader), og skal ikke have mere end højst 5 min.

Efter ca. 1½ time er temperaturen i ovnen ca. 250 grader, og den falder langsomt til ca. 150 grader over de næste 5-6 timer.

Du kan købe et lille ovntermometer (af stål), som kan sættes ind i selve bageovnen, hvis du ønsker at kende temperaturen dér. Man kan også få digitale stegetermometre hvor føleren har en varmebestandig ledning, så følerspidsen kan anbringes i maden (stegen mv.) og displayet uden for ovnen (ledningen kan godt tåle at blive klemt i døren).
Med lidt erfaring kan du godt undvære dette.

Ovnen kan nu bruges til bagning og stegning, ligesom en normal ovn. Den giver en meget jævnt fordelt varme, og er særdeles velegnet til bagning af brød, pizzaer, kager m.v., som får en særlig aroma og sprød skorpe.

Den er også rigtig god til stegning af kød og til sammenkogte retter, gratiner, grønsager, kartofler, ris m.v. og til alt andet, som kan tilberedes i en normal elektrisk ovn. Brug kun ildfaste fade/skåle, kokotter e.l. samt gryder uden plasthåndtag. Bageplader og bradepander fra almindelige El-ovne går fint ind i bageovnen.

Du skal selvfølgelig holde lidt øje med maden, da ovnen ikke har nogen termostat. Det foregår ved at åbne lågen og lyse ind med en lommelygte. Et stegetermometer er naturligvis også en god hjælp til at afgøre om, maden er klar.

Rengøring af glasruder

Under brug bliver ruderne lidt “tågede”. (Glasset i bageovnslågen vil normalt være grå-sort).

Hvis du ønsker en klar rude i indfyringslågen hele tiden, kan du rense denne ved hjælp af et stykke vand-vædet køkkenrulle eller klud, som dyppes i asken. Asken fungerer som et effektivt rensemiddel, og der må ikke benyttes andre rengøringsmidler (kan skade det keramiske glas). Derefter tørres efter med køkkenrulle/klud med rent vand.

Med tiden vil glasset blive lidt ”tåget” pga. en kemisk reaktion imellem glas og røggasser. Belægningen kan desværre ikke fjernes, men forhindrer ikke indsynet i brændkammeret.

Hvis man ønsker helt klart indsyn igen, kan glasset skiftes (koster 820 kr + moms).

Tømning af askerum

Asken samles i askerummet under brændkammeret og renses ud, når niveauet nærmer sig risten.

Normalt skal du regne med at fjerne aske ca. en gang om måneden (afhængigt af hvor meget, du fyrer). Denne operation kan godt give temmelig meget støv i stuen, hvis du ikke passer på.

Vi bruger selv følgende metode for at nedsætte støvudslippet:

Åbn skorstensspjældet. Derved skabes et undertryk i ovnen, som vil medvirke til at suge evt. askeskyer ind i ovnen.

Brug en fornuftig askespand e.l. med låg. Du skal ikke skovle aske direkte ned i plastposer, papirposer, trækasser eller andet brændbart. Du kan risikere, at der er gløder tilbage, som kan antænde brændbart materiale.

Når asken skovles ud af askekammeret skal det gøres med meget forsigtige bevægelser, og stille lempes ned i askespanden. Under denne operation har du støvsugeren kørende (uden mundstykke), hvor du følger efter skovlen med slangen, nær nok til at evt. askeskyer suges op, men ikke så tæt, at du suger af asken på skovlen.

Lad asken stå et par dage i askespanden, (så man er sikker på at alle gløder er døet ud) inden den ekspederes videre til affaldsspanden (eller spredes ud på jorden i haven).

Du kan selvfølgelig også bruge en ”askepot” eller lignende koblet til en støvsuger.

Rensning i bunden af masseovnen

Under forbrændingen transporteres små mængder af aske igennem systemet og aflejres i bunden af ovnen og skorstenen.

Skorstensfejeren renser normalt skorstenen, og fjerner asken i bunden af denne.

En gang om året skal der også renses i bunden af masseovnen. Dette foregår med en støvsuger igennem de små renselemme/sodlemme. Dette arbejde kan skorstensfejeren selvfølgelig også udføre, hvis du beder ham om det (som regel mod betaling).

Lemmen tages af ved at løfte op i den og derefter trække den ud.

 

God fornøjelse med jeres masseovn !

 

 

 

{ 0 comments… add one now }

Leave a Comment